Det kan være svært at sætte ord på, hvornår et barn har brug for en børnepsykolog. For børn viser ikke mistrivsel på samme måde som voksne. Nogle bliver stille og indadvendte. Andre reagerer med vrede, uro eller konflikter. Nogle får ondt i maven, begynder at sove dårligt eller trækker sig fra leg. Men bag de forskellige reaktioner ligger ofte det samme: barnet forsøger at sige noget, det ikke selv kan formulere med ord.

Det er netop her, en samtale med en børnepsykolog kan gøre en afgørende forskel. Ikke kun ved at tale med barnet, men ved at skabe en ramme, hvor både barn og forældre får støtte til at forstå, hvad der er på spil – og hvordan man bedst hjælper videre.

Hos Mentalt Overskud møder vi børn med vidt forskellige udfordringer. Nogle har svært ved at finde ro, andre kæmper med angst, lavt selvværd eller sociale relationer. Nogle reagerer på skilsmisse, sygdom i familien eller mobning i skolen. Fælles for dem er, at de har brug for at blive mødt med nysgerrighed, respekt og faglig indsigt – på deres egne præmisser.

Vi arbejder altid ud fra barnets perspektiv. Det betyder, at samtalerne kan foregå gennem leg, tegning, fortællinger eller andre kreative metoder – alt afhængig af alder og behov. Formålet er ikke at presse barnet til at tale, men at skabe tryghed nok til, at barnet begynder at vise, hvad det kæmper med.

Samtidig involverer vi forældrene tæt i forløbet. For ingen børn lever i et vakuum, og ingen forandring sker isoleret. Derfor handler et børnepsykologisk forløb også om at styrke samspillet mellem barn og voksne, skabe forståelse for barnets signaler og finde konkrete måder at støtte barnet i hverdagen.

Mange forældre tøver med at søge hjælp. De håber, at det går over af sig selv, eller frygter, at det er et udtryk for, at de ikke er gode nok forældre. Men det er en misforståelse. At række ud til en børnepsykolog er ikke et svigt – det er en investering i barnets trivsel og udvikling. Og ofte også i hele familiens balance.

Vi ser det igen og igen: Når børn bliver mødt på deres egen måde, og forældre får indsigt og støtte, opstår der bevægelse. Det handler ikke om “at fixe” barnet – men om at forstå det, så det får mulighed for at trives og udvikle sig i sit eget tempo.