Hvilket Lix tal skal barnet læse

Posted by

Man støder ofte på begrebet lix-tal når man skal vælge bøger til børnene. Det er nemlig en målestok for sværhedsgraden. Dermed kan man på lix-tallet se om bogen er for svær. Det er dog en lidt forsimplet formel, så derfor må den ikke tages som facit.

Der er en inddeling for klassetrin som kan være en god rettesnor. Du kan se de forskellige lix tal her. Det er dog vigtigt at sige, at et barn skal læse på sit eget niveau og ikke hvad man ”burde” kunne læse. Det er nemlig langt vigtigere at de har lyst til at læse, end at de læser noget som er for svært. Derfor kan

Formlen for Lix tal kigger på længden af sætninger, ved at tage antallet af ord, divideret med antallet af punktummer. Lange sætninger er sværere at læse og forstå end korte sætninger.

Dernæst kigger den på hvor mange lange ord der er. Lange ord er defineret som 7 bogstaver. Forkortelser bliver målt på det rigtige ord, så man sænker ikke lix ved at lave forkortelser. Udfordringen her kan være at butikken og dagligvarebutikken begge er lange ord og tæller det samme. Men det ene ord kender barnet og det andet kan være meget svært at komme igennem.

Længden af sætninger plus andelen af lange ord, giver lix tallet.

Udfordringer ved LIX

Som nævnt er Lix en simpel formel som handler meget om forståelse og i virkeligheden er den måske mest egnet i de højere tal. For børn i de mindre klasser, kan den til tider ramme skævt. Derfor er der en anden formel som hedder Let. Den er mere velegnet til de mindre klasser, da den tager flere forhold med fra børnebøger. Selvom den er lavet på engelsk har mange undersøgelser og test vist, at den rammer mere præcist for børnebøger.

Generelt handler det mest om at skabe glæde ved læsning. Og svære bøger er ofte ikke fordrende. Med mindre det er en historie, som barnet kender og derfor ikke skal fokusere både på læsningen og forståelsen. Derfor er højtlæsning også en rigtig god ting. Uanset om det er svære eller lette bøger, kan barnet have masser af læring ud af at se andre læse. Når man skimmer ordene og ikke skal bøvle med udtalen, men kan have fokus på forståelsen, giver det en anden oplevelse for barnet.

Det handler som sagt mest om glæden ved bøgerne og derfor kan facit være svær at definere.