5 gode råd til dig der er på barsel

Posted by

1. Sæt forventningerne ned

Det er hårdt at være på barsel, meget hårdt. Det er ikke en ferie, som det nogle gange ellers godt kan se ud til, når du ser andres sociale medier. Husk at de sociale medier er opstillet. Din barsel skal ikke leve op til noget. Du skal gøre tingene lige præcis, som de fungerer for dig.

Der er også nogle, som har en forventning om, at nu hvor de går hjemme, kan de nå en masse ting. Det kan du ikke nødvendigvis. Husk på at du er hjemme, fordi du skal passe din baby – ikke fordi du skal alt muligt andet. Så det er okay ikke at have overskud til at holde hus og have eller få ordnet alle hængepartierne. Det er ikke tiden til det nu, nu er det babytid.

2. Prioriter tid til dig selv

Når du er på barsel, er du konstant på arbejde. Prioriter dig selv engang i mellem. Det behøver ikke være meget. Det kan bare være at tage sig tid til at lægge en ansigtsmaske, gå en tur eller købe din yndlingskage hos bageren. Du fortjener lidt forkælelse.

3. Hav det behageligt

Din krop er helt sikkert medtaget efter en fødsel. Og derfor er det på tide, at du forkæler den en lille smule som tak for, hvad den er gået igennem for din skyld. Invester i tøj, som du synes er rart at gå i. Det kan være eyda tøj, som er behageligt sportstøj, der er lavet til alle kropstyper. Gør alt hvad du kan for, at du er så komfortable som muligt, det vil din krop virkelig sætte pris på.

4. Husk din partner

Baby har førsteprioritet. Men nogle gange skal I som partnere også huske at prioritere hinanden. Selvom forholdet har ændret sig efter der er kommet en lille ny ind i det, så er det vigtigt, at I stadig finder tid til hinanden og jeres tosomhed. Det kan være svært i starten, men det behøver ikke være mere end en kaffedate hjemme i stuen eller en gåtur, hvor I holder i hånden.

5. Spis godt og sundt

En barsel betyder ofte lidt søvn og dog et behov for masser energi. Derfor kan det være en god ide at klæde din krop godt på til dette. Det kan du gøre ved at spise godt og sundt. Spis mad, der giver dig energi. Undersøg hvilke måltider, som giver dig energi, og implementer mere af den mad i din hverdag.